fredag den 20. marts 2015

Novelle

Adam til Kina


Adam var en helt normal englænder. Han havde boet i England hele sit liv. Han boede i London, sammen med alle sine gode venner. Adam var lige som alle de andre, en helt normal, ordensfund mand. Han boede i en af de mange tusinde bolig blokke, ligesom alle hans venner. En dag flyttede hele hans familie til Kina. Da de kom der over, blev de meget overasket, over hvor dejligt der var ude på landet. Da Adam hørte alt det, ville han også derover. Han ville bo hos sin mor i en måned og så se om han ville bo der. Han havde bestilt en flybillet til om torsdagen. Han brugte hele onsdagen til at få pakket. Han havde bestilt en container på en fragt båd. Han kunne over hoved ikke sove om den nat. Da det blev torsdag og han vågnede, havde han kun sovet i en time. Så tog han sin kuffert, tog toget ned til luft havnen, ventede, ventede og ventede, og så lød det fra det enormt store højtalere: Så er fly nr. 691 ankommet. Flyet afgår 12.00 fra denne lufthavn, til Beijing. Ok sagde Adam til sig selv. Hvad er klokken? Adam så ned på sit ur, med en mystisk spænding i kroppen. 11.30! Så har jeg travlt. Adam skyndte sig hen til det fly han skulle ind til. 691. Stod der med store røde bogstaver på siden af det store hvide fly. Adam gik ind i flyet.

 Nøøj… Tænkte Adam. Sikke en dejlig duft af citroner. Jeg gik videre ind i flyet, kunne høre piloterne snakke. Jeg fandt mit sæde, satte mig ned, lagde min jakke på sædet og ventede igen. Lugten af citroner var blevet støre. Så kom der en mand ind, efterfuldt af en masse mennesker, som lignede kinesere. De kiggede på deres billet, kiggede op, fandt deres pladser og satte sig ned. Efter et par minutter kom en af assistenterne ind og sagde: Frem med billetterne! Og velkommen til fly nummer 691! Adam tog sin billet frem, 691, Fra Liverpool til Beijing. ”Her er min billet” ”Det var det, ha en fortsat god dag”. Man kunne høre assistenten snakke med de andre passager. Stilheden der var kommet, blev hurtigt afbrudt af de store højtalere: Vi letter om 5 min. Læn jer tilbage. Efter 4 min, begyndte motoren at starte. Så letter vi, lød det fra de store højtalere. Flyet begyndte af lette. Adam sad i flyet i flere timer. En gang i mellem kom assistenten ind med nogle småkager. Da Adam prøvede småkagerne for første gang, købte han en hel pose, da hun kom igen.

Adam fik sovet lidt i flyet, men blev hurtigt vækket af de store højtalere: Vi ankommer til Beijing om 10 minutter. Adam begyndte at pakke sine ting. Han ringede til sin mor og sagde at han kom om 10 minutter. Da han ankom, stod hele hans familie og tog imod ham. Køreturen tog 19 minutter. Adam syntes at det var et dejligt sted.  Adam elskede de grønne enge, smukke blomster og de kæmpe store skove.
Adam besluttede sig for at han ville flytte ind til byen. Han havde boet ved sin familie i en måned og skulle finde sig en passende legelighed i byen. Adam syntes at det skulle ligge i n af de største byer. Adam fandt hurtigt noget og skulle flytte om et par dage.

Dagen stod. Adam skulle flytte. Han havde bedt hele sin om hjælp. Han havde ikke så mange møbler, så han var nød til at købe nogle. Stilen i Kina var helt ny for Adam. Adam kom fra et land, hvor at de fleste møbler var i sort stof. I Kina kunne man kun få møbler med flere forskellige. Adam fandt dog til sidst nogle pæne møbler.

Adam havde bestilt de møbler, som han syntes var pæne. Alle de ting han havde købt, var alle skilt ad, så de blev nød til at samle dem. Alle fra hans familie hjalp til, og de blev hurtigt færdige med at indrette Adams nye hjem.


Adam var glad for at bo der. Adam elskede den larm fra folkene på gaden, han syntes det skabte en form for stemning. Efter en uge blev Adam syg. Han blev indlagt på et hospital. Han kunne ikke tåle al den forurening. Grunden til at kineserene kunne tåle det, var at deres lunger havde vendet sig til det. Ada fik forbud fra lægerne af at bo i storbyen. De første dage, da han var blevet rask, brugte han hjemme hos sin familie. Han besluttede at bo der forevigt, sælge sine møbler, og flytte ned til sin familie.


Skrevet af Thor

Ingen kommentarer:

Send en kommentar